Imødegå jalousi med kærlighed

Overbærenhed er den sande skønhed i dette hellige land, Bharat (Indien). Af alle de hellige dyder, er det at holde sig til sandheden den sande bodsøvelse. Den sødmefyldte følelse i vort land er følelsen, man har over for sin moder. Karakter bliver vurderet til at være langt vigtigere end selve livet. Mennesket har glemt den indiske kulturs grundlæggende principper og efteraber i dag den vestlige kultur. Indere er ikke klar over storheden i deres egen kulturelle arv, på samme måde som den mægtige elefant ikke er klar over sin egen styrke.

Legemliggørelser af kærlighed
Drenge og piger!
Fra ældgammel tid har dette land været fødested for vise mænd, seere og hellige, der udbredte Indiens hellige kultur til resten af verden og opnåede et godt navn og berømmelse; men sådanne ædle sjæle er glemt i dag. I bliver nødt til at erkende, at Indiens ry afhænger fuldstændigt af dets åndelige rigdom og intet andet. Tænk blot på Indiens nuværende beklagelige tilstand – det Indien som en gang spredte det guddommelige lys til resten af verden. I dette hellige land måtte mange ædle og dydige mennesker døje megen modgang og kritik, og alligevel forblev de tro mod deres beslutning om at sætte et ideal for menneskeheden.

I dag bliver I nødt til at minde jer selv om de idealer, som Jesus stod for. Fra tid til anden gennem tiderne er mange ædle sjæle, der er velsignet med umådelig åndelig kraft, inkarneret for at udbrede hellige belæringer til verden. De kæmpede hårdt for at gøre verden til et godt sted at leve. Men uden at forstå deres ædle hensigter forsøgte tåbelige mennesker at latterliggøre og forfølge dem. Lige fra fødslen blev Jesus stillet over for mange prøvelser og trængsler. Når ædle sjæles navn og gode ry breder sig vidt og bredt, bliver mange mennesker jaloux. Asuya (jalousi) og Anasuya (en der er blottet for jalousi) er søstre. Indiens historie er fyldt med eksempler, der bevidner denne sandhed. Asuya har tre børn; det er Kama, Krodha og Dwesha (begær, vrede og had). Den guddommelige Treenighed Brahma, Vishnu og Maheswara (Shiva) blev født af Anasuya. Asuyas tre onde sønner påførte Jesus store lidelser; han som utrætteligt bestræbte sig på at skabe fred og velfærd i samfundet. Jesus var indbegrebet af medfølelse og de fattiges, de trængendes og de fortabtes tilflugt. Men mange mennesker forsøgte at skabe besværligheder for Jesus, fordi de ikke kunne lide hans hellige belæringer og gerninger. Deres had til Jesus blev større dag for dag. Selv præsterne vendte sig mod Jesus, da de blev jaloux på grund af hans voksende popularitet. Fiskerne agtede Jesus højt. De begyndte at følge hans lære og blev hans disciple. På grund af jalousi lagde mange mennesker hindringer på hans vej, og de forsøgte endog at slå ham ihjel. Jesus havde tolv disciple. Judas var den tolvte disciple, der endte med at forråde Jesus.

På det tidspunkt var der kun én Judas, men i dag er der mange sådanne Judas’er. I dag er verden overstrømmet med uro på grund af, at flere og flere mennesker er forrædere ligesom Judas. De er så ondsindede, at de let bliver fristet af penge. Judas forrådte Jesus for blot nogle få sølvpenges skyld. Selv for to tusind år siden var penge menneskets primære mål. På grund af deres pengegriskhed tyr de til ondskab og uretfærdighed, forvrænger sandheden og fabrikerer falsk propaganda. Sådan var det dengang, og sådan er det stadigvæk. Ingen behøver at være bange for sådanne falske beskyldninger. Hvorfor skulle man være bange for en fejl, som man ikke har begået?

I fortiden var mange onde mennesker jaloux på de guddommelige personer, som opnåede global berømmelse gennem deres belæringer om sandhed og retskaffenhed. Selv i dag er der ikke mangel på sådanne onde personer. I dag er mange folk jaloux på Sai, fordi hans navn og berømmelse breder sig vidt og bredt. De udfører hverken noget godt, ej heller kan de tolerere, at andre gør noget godt. Rayalaseema området (Puttaparthi ligger i Rayalaseema området, o.a.) havde lidt af mangel på drikkevand lige siden det britiske herredømme. Der var mange ledere og rige mennesker, men ingen af dem påtog sig det arbejde at forsyne dette område med drikkevand. Det var Sai Baba, der stillede i hundredtusindvis af folks tørst i Rayalaseema (betyder fyldt med sten, o.a.).

I dag løber prisen på hjertekirugi op i hundrede tusinder af rupier (indisk møntfod). Igen er det Sai Baba, der har grundlagt et Super Speciality Hospital, hvor selv den dyreste hjertekirugi bliver udført fuldstændigt gratis. I dag er uddannelsessektoren korrumperet af penge i en sådan grad, at man bliver nødt til at betale tyve tusinde rupier som donation for at få optaget et barn i første klasse. Men Sai Baba sørger for fri uddannelse lige fra børnehave til universitetsniveau. Ingen anden person eller regering for den sags skyld har været i stand til at sørge for fri uddannelse og hospitalsbehandling. De, der er så heldige at have en højere uddannelse, er blevet så ondsindede, at de har mistet evnen til at forstå og værdsætte den hellighed, som er forbundet med disse aktiviteter. Har nogen af dem været i stand til at opnå så meget som en tusindedel af, hvad Sai Baba gør? Nej, nej, nej! Det er kun Sathya Sai Baba, som har påtaget sig sådanne ædle opgaver uden noget spor af selviskhed. Sais hjerte er rent, hans følelser er hellige, og han er fuldstændig uselvisk. Sathya Sai Baba står for tre P’er, nemlig renhed (purity), tålmodighed (patience) og vedholdenhed (perseverance). Fra top til tå er der ikke noget spor af selviskhed i Sai Baba. Han yder helt og holdent uselvisk tjeneste. Hvorfor er folk med blot et minimum af intelligens ude af stand til at erkende denne sandhed? Hvorfor svælger de i falsk propaganda? Det gør de på grund af deres pengegriskhed. Ikke kun det. Folk fra én religion bliver omvendt til en anden på grund af penge. Selv dem, der bærer orange klædedragt, ligger under for denne ondsindede tendens. En Swamiji bliver misundelig på grund af en anden Swamijis fremgang og retter falsk propaganda mod ham.

Man bliver ikke en helgen eller udvikler hengivenhed blot ved at tage orange klæder på. Man tilegner sig ikke fortjenstfuldhed blot ved at synge Gita’ens vers. Selv nogle af de såkaldte hellige mænd forfalder til sådanne onde handlinger. Ingen behøver at tale om Peetaadhipathis’ (overhoved i ashram, o.a.) rolle i dette. Man skal ikke kritisere nogen, men jeg er tvunget til at fortælle jer alt dette, da situationen kræver dette. Vær ikke bange for falsk offentlig omtale. Jeg har påbegyndt endnu et Super Speciality Hospital i Bangalore, der koster tre milliarder rupier. I Indiens udstrakte land finder I da nogen valgt politiker, som slutter sig til en så ædel sag? På den anden side, temmelig skamløst, fortsætter de med at tale ondt om andre. Mennesker, der forsøger at lægge hindringer i vejen for hellige gerninger, er overhovedet ikke mennesker. De er i sandhed dæmoner. Om så hele verden var fyldt med sådanne dæmoner, vil Sais beslutning aldrig ændres. Nogle mennesker forsøger på grund af deres ondsindethed at besmudse Sai Babas image. Jeg stræber ikke efter navn og ry. Så jeg mister ikke noget ved deres falske propaganda. Min ære vil fortsætte med at øges dag for dag. Den vil aldrig formindskes selv en lille smule, skulle de finde på at offentliggøre deres falske propaganda i hele verden med store bogstaver. Nogle hengivne synes at være foruroliget over disse falske udtalelser. De er overhovedet ikke sande hengivne. Da de har kendt til Sais enorme magt, hvorfor skulle de så være bange for kragernes skræppen? Man skal ikke lade sig rive med af, hvad der bliver skrevet på husmure, sagt til politiske møder eller bragt som vulgære beretninger i den trykte presse.

Lad os fuldt og fast beslutte os på at udbrede principperne om sandhed, retskaffenhed og kærlighed. Sathya Sai Baba har intet spor af selviskhed i sig. Jeg er parat til at bruge hundrede tusinder af rupier til at afhjælpe de fattiges og de undertryktes lidelser. Min beslutning er at brødføde de sultne og give uddannelse til fattige børn. Der er mange millionærer i denne verden, der er så nærige og snæversynede, at de pudser deres hunde på de mennesker, som tigger ved deres dør. Det er skammeligt at opfatte dem som mennesker. Disse personer er ude af stand til at gøre selv en tusindedel af, hvad Sathya Sai Baba gør for samfundet, men de svælger skamløst i falske beskyldninger. Det ville være langt bedre, hvis de fulgte Sathya Sai Baba i stedet for og satte et ideal for resten af verden. Jeg har ikke nogen ønsker eller ambitioner. Der er ikke noget spor af jalousi i mig. Jeg er den personificerede kærlighed. Kærlighed er hele mit liv. Visdom er frugten, som jeg skænker. Disse to er fundamentet i mit liv.

Folk, som hengiver sig til falske beskyldninger, kan være sikre på at blive ødelagt. De, der iværksætter den slags falsk offentlig omtale, vil også møde deres undergang. Penge bør benyttes til at foretage sig retskafne handlinger. De burde ikke bruges til onde formål. Tjen jeres medmennesker med kærlighed og medfølelse. Sæt dem på det rette spor og gør dem lykkelige. Jeg er ikke bange for nogen falsk propaganda, som folk kan finde på at udsprede. Hvorfor skulle jeg være bange, når jeg følger sandhedens, retskaffenhedens og kærlighedens vej? Lad folk sige, hvad de vil, jeg er ikke foruroliget.

I dag forklarer jeg jer i detaljer princippet om kærlighed, som jeg står for. Onde mennesker har udøvet deres onde handlinger i enhver avatars tidsperiode. I Krishna perioden var der dæmoniske personer som Kamsa, Sisupala og Dantavakra, som efter bedste evne forsøgte at skade ham. Da Rama inkarnerede for at etablere Dharma, var han også udsat for en masse besværligheder. Han blev forvist til skoven i fjorten år, og Ravana fjernede med magt hans hustru. Hvad skete der egentlig med alle dem, som forsøgte at skabe problemer for de guddommelige personligheder? De, der anklager guddommelige personligheder og udsætter dem for lidelse, begår den værste af alle synder. Hvis man ikke kan udføre fortjenstfulde gerninger, er det bedre, at man forholder sig i ro frem for at hengive sig til sådanne syndige gerninger. Der er nogle mennesker, der hævder at være hengivne, og samtidig begår de slette handlinger. De føler, at deres fysiske fremtoning giver dem en vis respekt. Den, som har en god personlighed, er ikke nødvendigvis god i alle henseender. Ordet personlighed har sin oprindelse i ordet ‘person’, som symboliserer hellighed. Derfor skal man føre et liv i sandhed og retskaffenhed. Kærlighedens princip er det samme i alle. Alle burde være forenet i kærlighedens bånd. Så vil hele verden blive én familie.

Den, som slår kærligheden i stykker og udvikler had, kan aldrig opnå lykke i livet. Jeg lever et liv fyldt med kærlighed fra morgen til aften. Jeg sørger for gratis uddannelse til tusinder af studerende. Ikke blot gratis uddannelse; jeg viser dem ved eksempel vejen til at føre det ideelle liv. Når disse studerende forlader universitetets område forsøger nogle mennesker at forurene deres sind med onde følelser. Lige meget hvad andre kan finde på at sige, så er vore studerende ligesom guld. Bare støvet fra deres fodspor vil forhindre ondskab i andre. Tidligere studerende, både drenge og piger, fra vores læreanstalter udviser et helligt og eksemplarisk liv. Organisationen for gamle elever, kaldet ‘Sathya Sais budbringere’, udfører forskellige tjenesteaktiviteter i forskellige lande. De får endog deres ægtefæller til at gå ind på tjenestevejen. Vor gamle elever arbejder i forskellige lande, som Schweiz, Amerika, Japan, Kina og Rusland. Nogle udlændinge forsøger at bestikke dem til at fremstille historier om Sathya Sai Baba. Da en af vore tidligere kvindelige elever blev antastet af én, som bad hende om at opdigte historier om Sai Baba, blev hun så ophidset, at hun øjeblikkeligt tog sin sko af og skulle til at slå den person, idet hun sagde: Er det, hvad din religion lærer? Er det det ideal, som din religion udbreder? Fy, skam dig! Forsvind!” Men der er nogle forrædere ligesom Judas, som bliver bestukket til at rette falske anklager mod Sai Baba. Hvad skete der egentlig med Judas? Han følte sig elendigt til mode over at have forrådt Jesus for ussel mammons skyld. Han græd angerens tårer. Han slog sig selv, idet han sagde: “Jeg burde skamme mig. Jeg er en forræder. Jeg forrådte min egen herre og Gud.” At forråde Gud er den værste af alle synder. Et sådant forræderi kan aldrig blive sonet, uanset hvor mange fødsler man får. Prøv derfor aldrig på at forråde Gud. Elsk alle. Hils selv dem, som kritiserer dig, fordi det guddommelige er til stede i alle. Giv ikke plads for vrede for derved at ødelægge dit sind. Bed til Gud med kærlighed. Selv i fortiden blev ædle sjæle og inkarnationer nødt til at finde sig i kritik. I spørger måske, hvorfor en sådan kritik var nødvendig? Kritik vil kun forøge deres ære. Behag er en pause mellem to smerter. Skygge følger lys. Man skal ikke være bange for skyggen. Der er lys selv i skyggen. Lys og skygge kan ikke eksistere adskilt. Der er et princip af enhed mellem dem.

Reager derfor ikke på nogen kritik, som bliver rettet mod Swami eller nogen anden ældre for den sags skyld. Bare fej den til side, idet I siger, at I ikke har noget med den at gøre. Hvis nogen påpeger fejl i jer, så kan I helt sikkert rette dem. Men hvis nogen retter falske anklager mod jer, behøver I ikke at bekymre jer om det. Vær lykkelige. Hvis kritikken bliver fremsat med høj stemme, forsvinder den op i den blå luft. Hvis den opstår inde i én selv, går den til én selv. Når det forholder sig sådant, hvorfor skulle I så blive foruroliget? Lad enhver sige, hvad han har lyst til; forbliv rolige. Lige meget hvad der sker, så opfat det som godt for jer. Fortsæt med at leve med en sådan ligevægt i sindet. I vil blive vidne til mange flere store begivenheder i fremtiden. Der er intet, som Sathya Sai ikke kan udføre. I virkeligheden kan han slå folk med ærefrygt og undren på grund af sine handlinger. Men hans eneste mål er at gøre enhver lykkelig. Loka samastha sukhino bhavantu (Måtte hele verden være lykkelig). De, der higer efter andres velfærd, vil aldrig nogensinde møde vanskeligheder. Ingen vanskelighed kan nogen sinde ryste dem. Et lille eksempel. Engang mødte Buddha jalousiens dæmon, som sagde: “Buddha, jeg vil sluge dig.” Buddha sendte dæmonen et smil og sagde: “Åh, jalousiens dæmon, jeg elsker også dig.” Ved at høre disse kærlige ord fra Buddha forvandlede dæmonen sig øjeblikkeligt til en due, der symboliserer kærlighed og fred, og fløj bort. Man bliver kun en hengiven i den sande betydning, når man dyrker tålmodighed og besejrer vredens, hadets, og jalousiens onde egenskaber med kærlighed. Bliv ikke opstemt af lovprisning eller nedtrykt af bebrejdelse. Det er ikke passende for dig kun at elske dem, som lovpriser dig, og hade dem, som kritiserer dig. Bevar sindsligevægten i både lovprisning og kritik. Kritik vil kun hjælpe dig i din udvikling. Du skal derfor ikke nære had mod dem, som kritiserer dig. Accepter alt godt, der falder i din lod. Ignorer alt, som er ondt. Folk kan prise eller kritisere, men ingen kan ryste Sai. Sai lever i sandhed. Ingen kan ryste sandheden på noget tidspunkt. Lev jeres liv med en så stærk overbevisning. Styrk jeres tro på Gud dag for dag. I takt med at troen vokser, vil al ondskab forsvinde.

Opgiv ikke de åndelige øvelser, som I har udført hidtil. Eftersom Jesus bar alle vanskeligheder med sjælsstyrke, bliver han æret og tilbedt selv i dag. Engang spurgte en ung disciple Jesus: “Mester, når jeg står overfor et problem, hvordan skal jeg så løse det? Jesus svarede: Du dåre, søg ikke løsninger på dine problemer. Elsk Gud, som bebor dit hjerte. Elsk endog dem, som hader dig, fordi Gud er også til stede i dem. Hvordan kan du nogensinde lide, når du elsker alle? Dit hjerte vil blive fyldt med lyksalighed, når du elsker enhver.” Engang spurgte Arjuna Krishna: “Swami, er der nogen, der er dig meget kær?” Krishna svarede: “Du dåre, jeg har hverken ven eller fjende. Jeg er til stede i dit hjerte. Jeg bor endog i hjerterne på dem, som kritiserer mig. Den, der ser Gud i alle og elsker dem, er mig meget kær. Man er tæt knyttet til mig, ikke gennem fødsel men gennem ens inderlige kærlighed til mig. Da du har været sammen med mig så længe, er det temmelig overraskende, at du ikke har forstået denne fundamentale sandhed. Åh, Arjuna, du har fået mig til at sidde i din vogn, men ikke i dit hjertes vogn.” Man bør indsætte Gud i sit hjerte. I virkeligheden behøver I ikke indsætte ham; han er der allerede. Det er nok, hvis I kender sandheden, at Gud er til stede i jeres hjerter. Når I erkender denne sandhed, vil I selv blive Gud. Kærlighed alene er, hvad I skal udbrede til verden. Der eksisterer ikke andet end kærlighed i denne verden. Gud er kærlighed. Kærlighed er livet, og kærlighed er alt. Dyrk derfor kærlighed mere og mere. Lad ikke jeres sind vakle under nogen omstændigheder. Et vaklende sind bliver uhelligt. Det er grunden til, at Thyagaraja engang sang: “Åh sind, vakl ikke, og bliv ikke bedraget. Du lider på grund af bedrag.” Betragt kærlighed som selve livet. Kærlighed alene gør ens liv helligt. Den, der alene har kærlighed, er et sandt menneske. Kærlighed er mennesket. Mennesket er kærlighed. Mennesket er Gud, og Gud er kærlighed. Det er kærlighed, der forener alt. Udvikl derfor kærlighed. Betræd sandhedens og retskaffenhedens vej, og lev et fredeligt liv. Disse fire værdier er livsbevarende principper. Der er ingen større kræfter, ingen større idealer, og ingen større støtte end de menneskelige værdier, sandhed, retskaffenhed, fred og kærlighed. Hold jer til disse fire værdier og fortsæt jeres liv. Legemliggørelse af kærlighed! Vær frygtløse. Vær ikke bange, om så et lyn skulle ramme jer i hovedet. Døden kommer kun én gang og ikke to. Den kommer en eller anden dag. Vær derfor ikke bange for døden. Vær parat til alting. Vær ikke bange for at følge sandheden. Fyld jeres liv med kærlighed. Kun da, vil jeres liv blive helliggjort. Ingen åndelig øvelse som japa (gentagelse af Guds navn) og dhyana (meditation) kan frelse jeres liv, hvis I ikke holder jer til sandhed og kærlighed. Lad alt ske, men hold jer til disse værdier. Disse værdier kan alene skabe lykke og rigdom til hele verden. Udvikl kærlighed mere og mere. Tag jer ikke af kritik fra andre, da I ikke begår nogen fejltagelser. Hvilke fejltrin kan man begå, hvis man elsker Gud? Nær en ubøjelig kærlighed til Gud lige til jeres sidste åndedrag. Giv ikke råderum for konflikter eller tvivl. Enhver må se konsekvenserne af sine handlinger i øjnene. Ingen kan forudsige hvornår og hvorledes, men man er nødt til at se dem i øjnene. Men hvis I konstant tænker på Gud, vil I aldrig blive udsat for lidelser. Gud vil beskytte jer mod al lidelse. Han vil altid være med jer, i jer, rundt om jer, idet han våger over jer. Giv ikke plads for onde følelser. I kan ære Ham som Jesus, Rama, Krishna, osv., men husk på, at Gud er én, målet er ét, sandheden er ét, og kærligheden er ét. Hav en stærk tro på dette. Ødelæg ikke din kærlighed ved slette forehavender. Forstå princippet om enhed og klyng jer til det. Så vil Gud, uanset hvor du er, enten i skoven eller i himlen, i byen eller på landet, på en bjergtop eller midt i det dybe hav, helt sikkert passe på dig. Ingen har ret til at benægte din Gud.

På grund af Kali tidsperiodens indflydelse beskæftiger folk sig med onde gerninger i jagten på penge. De går endog så vidt som at dræbe hinanden for penges skyld. For dem er penge alt. Man bør ikke kæmpe for at tjene penge. Man bør stræbe efter at tjene kærlighedens rigdom. Legemliggørelse af kærlighed! Jeg håber, at jeg ikke forårsager baadha (besvær) ved at tale så længe. I virkeligheden er det ikke baadha, men en stor bodha (belæring). Folk, som er ramt af frygt, bør gives en indsprøjtning af mod. Giv ikke plads for nogen svaghed overhovedet. Medlemmer af ‘Sathya Sais budbringere’ yder god hjælp til samfundet. Somme tider forsager de oven i købet deres mad, mens de tager del i tjenesteaktiviteter. Men det er ikke nogen god skik, da det vil skade deres helbred. De ønskede at give deres skærv til ‘Super Speciality Hospitalet’, som er under opførelse i Bangalore. Da de er kvinder, følte de sig bedrøvet over, at det ikke var muligt for dem at påtage sig nogen tjenesteaktivitet på byggepladsen, så som at bære mursten osv. De indsamlede 7,5 millioner rupier fra deres egne sparepenge og sendte beløbet til Sri Sathya Sai Trust uden at informere mig om det. Og ikke blot det, der er mange tidligere drenge fra universitetet, som nu har arbejde udenfor, men de tilhører også mig. Nogle af dem har ventet her i månedsvis uden at indtage ordentlig mad. På den måde opsparede de nogle penge, som de kunne bidrage til hospitalet med. ‘Sathya Sai gamle elever organisation’ sendte 4,5 millioner rupier til den centrale Fond. Vi ønsker ikke jeres penge. Vi ønsker jeres kærlighed. Vi ønsker jeres velfærd, udvikling og lykke.

Uanset hvor I er, så lev et ideelt liv. Nogle har det indtryk, at visse rige mennesker bidrager med mange, mange millioner rupier til dette hospital. Vi beder dem ikke om noget. Men de giver os heller ikke noget. Jeg er lykkelig for selv et lille bidrag givet i kærlighed. Mange mennesker tilbød Jesus forskellige gaver, men han accepterede ikke nogen af dem. Men da en gammel kvinde gav ham en lille mønt, accepterede han den med glæde og beholdt den på sig, til han drog det sidste suk, eftersom gaven var givet i kærlighed. På samme måde ønsker jeg kærlighed, ikke penge. På denne måde, vil flere hospitaler skyde op i fremtiden. Jeg beder ikke nogen om hjælp. Det er Sathya Sankalpa (sandhedens vilje), og hvad jeg gør er godt. Hvis man udfører et godt stykke arbejde, så vil det bære frugt. Det er min godhed, der tiltrækker al hjælp. Elever! Drenge og piger! Tag de penge tilbage, som I har givet os. Jeres kærlighed, udvikling, og velbefindende er alt, hvad jeg ønsker. Jeg vil være tilfreds, hvis I fører et godt liv med en god opførsel. Opnå det ry, at Sathya Sai elever er velopdragne. Penge kommer og går, moral kommer og gror. Udvikl jeres moral og karakter. Vær modige. Del jeres kærlighed med andre. Udenforstående er ikke klar over den kærlighed og hengivenhed, som studerende og hengivne føler for mig. De bekymrer sig end ikke om deres helbred, når det drejer sig om at tjene mig. Men jeg ønsker ikke en sådan tjeneste. I bør spise godt. Plag ikke jer selv, for Gud er i jer. Gør jer selv lykkelige; tjen så samfundet. I har besøgt forskellige landsbyer og tjent de fattige. Der er ingen større tjeneste end det. Denne rigdom i tjeneste er langt større end millioner af rupier. Gå til hver eneste landsby; tjen de fattige og brødfød de sultne. Jeg har nævnt dette for jer for nyligt; jeg faldt over en avisartikel i et lille blad, som jeg fandt et eller andet sted. Der var en fattig moder, der ikke havde midlerne til at mætte sin søn. Hendes mand var død. Hun plejede hver dag at tigge for at skaffe mad til sin søn. For nogen tid siden var der uophørlige og kraftige regnskyl i femten dage. Derfor kunne hun ikke gå ud for at tigge. En morgen begyndte hendes søn at græde: “Mor. Jeg er sulten. Giv mig noget at spise.” Hvad kunne hun give ham i en sådan situation? Hun følte sig hjælpeløs og begyndte at græde. Hun tænkte inde i sig selv: “Søn, Gud har ikke givet mig styrke til at mætte dig.” I dette øjeblik af hjælpeløshed lykkedes det for hende på en eller anden måde at få fat på noget gift, blande det i vand, give det til sin søn, og selv at drikke det. De døde begge.

Jeg følte mig meget bedrøvet over, at i vort land, der er kendt som Annapoorna (madens gudinde), er der nogle mennesker, der er ude af stand til at brødføde deres egne børn. Fra den dag har jeg taget en fast beslutning. Børn skal brødfødes ordentligt og modtage en ordentlig uddannelse. Derfor har jeg indsat en fast sum penge på 100.000 rupier til enhver af disse mødre og børn. De vil få en rente på et tusinde rupier hver måned. Er et tusinde rupier ikke nok til at brødføde en moder og hendes barn? Men der kan være nogle snydepelse, som vil forsøge at udnytte deres uskyld. De kan finde på at opfordre dem til at investere de 100.000 rupier i forretningsøjemed for egen vindings skyld. Det er grunden til, at bankbestyreren har fået strenge instrukser om kun at udlevere renten hver måned til den forælder, det drejer sig om. Det er ikke muligt at uddanne børn, hvis de bor i en anden landsby. Vi ønskede at have dem tæt på og bad regeringen om at tildele et passende stykke land. Men de har ikke givet os noget. Hvorfor skulle de give os noget land, eftersom de ikke kan få vores stemmer? Det er grunden til, at jeg er holdt op med at spørge dem. Vi har vores egen frugtplantage. Jeg har besluttet at bruge det stykke land, hvorpå vi kan rejse huse til disse fattige familier. Jeg ønsker ikke nogen frugttræer. Jeg tænkte, at i stedet for at benytte jorden til at dyrke frugttræer, er det bedre at benytte den til de fattige børn, som selv er som frugter. Vi vil bygge huse med to værelser, et køkken og et badeværelse til enhver moder og hendes barn. De kan bo så længe, de lever, i disse huse og klare sig selv for den rente, de får fra banken. Jeg vil påtage mig ansvaret for, at disse børn får undervisning. Vi har mange elever, både drenge og piger. De vil undervise dem og oplære dem. Vore drenge og piger er parate til at yde enhver tjeneste. Jeg ønsker ikke at lovprise mine egne elever, men man kan ikke finde elever som dem nogen andre steder. De er yderst dydige. Jeg ønsker, at mine elever skal yde tjeneste til de fattige og trængende og afhjælpe deres lidelse. Elever, I behøver ikke at tage hensyn til, hvad andre siger. Tag en fast beslutning om at tjene samfundet, og helliggør jeres liv. Om kort tid tager jeg til Puttaparthi. Elevernes sportsstævne finder snart sted. De skal opmuntres. Opførelsen af huse til de fattige skal også iværksættes.

Så den 19. januar vil jeg være tilbage her (Brindavan) til indvielsen af ‘Super Speciality Hospitalet’, som vil bringe lykke til hele Karnataka staten. Alle hjertepatienter i Karnataka bør kureres for deres sygdom. 30-40 operationer vil finde sted hver dag. Til det formål vil der blive ansat 30 kirurger med stor løn. Der vil være otte til ti operationsstuer; mindst 25-30 hjerteoperationer vil blive udført hver dag. Ingen patient skal lide af hjerteproblemer. Det er min faste beslutning. Jeg ønsker ikke at gøre nogen forskel på stater. Alle stater er mine. Alle tilhører mig, og jeg tilhører jer alle. Nær ingen tvivl. Giv ikke plads for svaghed. Jeg er parat til at give, hvad I end kræver. Vær modige. Hvorfor frygte, når jeg er her? (Why fear when I am here?). Drenge og piger! Ret jer efter, hvad jeres forældre byder, og gør dem lykkelige. Gift jer, hvis det er, hvad de ønsker, og lev et liv som en mønsterægtefælle. Jeg velsigner jer alle og slutter nu min diskurs. Om nogle få minutter vil ‘Sathya Sais budbringere’ opføre et drama. Det er et ideelt drama i modsætning til de dramaer, som I ser i fjernsynet. I dag ødelægger regeringen unges sind gennem TV. Gode programmer skader ingen, men regeringen tillader programmer, der ikke er gode for børn. Vi ønsker ikke en sådan regering. Vi ønsker en regering, der vil få folk til at betræde sandhedens og retskaffenhedens vej. ‘God-ment is the real government’. (‘Man skal regere i overensstemmelse med Guds ord’, o.a.). Der er folk, som arbejder for egen vindings skyld. Følg dem ikke. Selviskhed er blevet deres livsstil. Lad den ikke blive din livsstil. Gå ikke ind i politik. Følg tjenestevejen. Gå til hver eneste landsby. Tjen enhver. Den bedste måde at elske Gud er at elske alle og tjene alle. ‘Chaala santosham’ (Jeg er meget lykkelig).